Crowdlending – sådan fungerer det at låne penge ud via en platform
Crowdlending lyder enkelt: Du låner penge ud og får renter tilbage. Men bag den høje rente ligger en reel risiko for, at låntagere ikke betaler, og at du taber en del af eller hele det udlånte beløb. Her får du et ærligt overblik over, hvordan crowdlending fungerer, og hvad du skal forstå, før du går i gang.
Overblik: Det skal du vide om crowdlending
Crowdlending adskiller sig fra både opsparingskonti og aktier. Disse fire forhold er de vigtigste at forstå.
Rente er betaling for risiko
En højere rente betyder typisk, at långiveren påtager sig en højere risiko for tab.
Lån kan misligholdes
Hvis en låntager ikke betaler, kan du miste en del af eller hele det beløb, du har lånt ud.
Pengene er bundet
Du får som regel først pengene tilbage, når lånet er betalt af, medmindre der findes et andenhåndsmarked.
Du er afhængig af mellemmanden
Platformen formidler lånene og inddriver betalinger. Går det galt hos platformen, kan det ramme dig.
Hvad er crowdlending?
Crowdlending er en form for crowdfunding, hvor mange private investorer i fællesskab låner penge ud til en virksomhed, et projekt eller en privatperson. Lånet formidles gennem en digital platform, som matcher låntagere og långivere, håndterer betalingerne og i mange tilfælde vurderer låntagerens kreditværdighed.
Som investor bliver du altså långiver. Du får ingen ejerandel i virksomheden eller projektet, men et krav på at få dit udlån tilbage med renter. Det adskiller crowdlending fra equity crowdfunding, hvor du køber andele i en virksomhed.
Hos ziegel. er vores fokus ejendomsinvestering, men crowdlending er en af de alternative investeringsformer, vi skriver om, sammen med fx vin og private equity. Vi har ingen kommercielle aftaler med crowdlending-platforme og anbefaler ingen bestemte udbydere.
Sådan fungerer crowdlending
Forløbet er typisk det samme på tværs af platforme, selvom detaljerne varierer:
1. Låntageren søger om lån
En virksomhed, et projekt eller en person ansøger platformen om et lån. Platformen vurderer ansøgningen og fastsætter ofte en rente og en risikokategori.
2. Investorer byder ind
Lånet slås op på platformen, hvor investorer kan låne et beløb ud. Mange platforme tillader små beløb pr. lån, så du kan sprede dig på mange lån.
3. Lånet udbetales og betales tilbage
Når lånet er fuldt finansieret, udbetales det til låntageren. Herefter betaler låntageren renter og afdrag efter en aftalt plan, og platformen fordeler betalingerne til investorerne.
4. Hvis noget går galt
Betaler låntageren ikke, går platformen eller en samarbejdspartner typisk i gang med at inddrive pengene. Det kan tage lang tid, og der er ingen garanti for, at du får hele beløbet tilbage. Hvis lånet er sikret, fx med pant i en ejendom, kan sikkerheden hjælpe, men værdien af sikkerheden kan være lavere end forventet.
Typer af crowdlending
- Erhvervslån: Lån til små og mellemstore virksomheder, fx til vækst eller drift.
- Ejendomslån: Lån til ejendomsprojekter, ofte med pant i ejendommen som sikkerhed.
- Forbrugslån: Lån til privatpersoner, typisk formidlet i mange små portioner.
Hver type har sin egen risikoprofil. Ejendomslån kan have en sikkerhed, men afhænger af projektets fremdrift. Forbrugslån er ofte mange små lån, hvor tab er forventelige. Vil du gå i dybden med selve investeringen, så læs investering i crowdlending.
Trin for trin: Før du prøver crowdlending
Crowdlending kan være en del af en bred opsparing, men bør aldrig være din buffer eller dine sikre penge.
Sørg for fundamentet
Buffer, styr på gæld og en bred grundopsparing bør være på plads først.
Forstå produktet
Læs, hvordan lånene vurderes, hvad der sker ved manglende betaling, og hvordan du får pengene tilbage.
Undersøg platformen
Tjek ejere, historik, tilladelser og hvad der sker med dine lån, hvis platformen lukker.
Start småt og spred
Begynd med et beløb, du kan tåle at tabe, fordelt på mange lån.
Følg op
Hold øje med forsinkede og misligholdte lån, og vurder om dit reelle afkast efter tab står mål med risikoen.
Risici ved crowdlending
Reel tabsrisiko: Crowdlending er ikke en opsparingskonto. Dine penge er ikke dækket af en indskydergaranti som et almindeligt bankindestående, og du kan tabe en del af eller hele det beløb, du låner ud.
Misligholdelse
Den mest åbenlyse risiko er, at låntageren ikke betaler. Jo højere rente, jo højere er risikoen typisk. Tab på enkelte lån er en normal del af crowdlending, og det er derfor afgørende, at renten på de lån, der betales, kan dække tabene på dem, der ikke gør.
Platformrisiko
Du er afhængig af, at platformen fungerer, inddriver betalinger og videresender dem til dig. Hvis platformen får problemer eller lukker, kan det blive svært og langsommeligt at få dine penge tilbage.
Likviditet
Dine penge er typisk bundet i lånets løbetid. Nogle platforme har et andenhåndsmarked, hvor du kan sælge dine lån, men det er ikke sikkert, at der er købere, og du kan blive nødt til at sælge med rabat.
Garantier, der ikke er garantier
Nogle platforme tilbyder tilbagekøbs- eller sikkerhedsordninger. Sådanne ordninger er kun så stærke som den, der står bag dem. Hvis mange lån går galt på én gang, kan ordningen vise sig at være utilstrækkelig.
Illustrativt regnestykke: Når tabene æder renten
Forestil dig, at du låner 10.000 kr. ud fordelt på 20 lån á 500 kr. til en rente på 8 % om året. Alle tal er opdigtede.
Hvis alle betaler, modtager du ca. 800 kr. i renter det første år. Hvis to af lånene misligholdes, og du ikke får noget tilbage, taber du 1.000 kr., mens de 18 andre lån giver ca. 720 kr. i renter. Resultatet er et tab på ca. 280 kr., selvom renten så attraktiv ud. Lægger du hele beløbet i ét lån, og det misligholdes, kan du tabe alle 10.000 kr.
Sammenligning: Crowdlending og andre investeringer
| Crowdlending | Bankindestående | Obligationer | |
|---|---|---|---|
| Afkast | Renter minus tab | Indlånsrente | Rente og kursudvikling |
| Tabsrisiko | Reel, op til hele beløbet | Lav inden for indskydergarantien | Afhænger af udsteder |
| Likviditet | Ofte lav | Høj | Ofte høj |
| Afhængighed af mellemmand | Høj | Lav | Lav til middel |
Vil du hellere have en mere forudsigelig investering, så læs om investering i obligationer og sikker investering. Vil du se, hvordan platforme fungerer i praksis, så læs om crowdlending platforme.
Mere om crowdlending
Ofte stillede spørgsmål om crowdlending
Hvad er crowdlending?
Crowdlending er, når mange investorer i fællesskab låner penge ud til virksomheder, projekter eller privatpersoner via en digital platform. Investorerne får renter, men risikerer at tabe penge, hvis låntageren ikke betaler.
Hvad er forskellen på crowdlending og crowdfunding?
Crowdlending er en form for crowdfunding, hvor du låner penge ud. Ved equity crowdfunding køber du i stedet en ejerandel i en virksomhed.
Kan man tabe penge på crowdlending?
Ja. Hvis låntagere ikke betaler, kan du tabe en del af eller hele det udlånte beløb. Også problemer hos platformen kan føre til tab eller forsinkelser.
Er crowdlending dækket af en indskydergaranti?
Nej, udlån via en crowdlending-platform er ikke et bankindestående og er derfor ikke dækket af den indskydergaranti, der gælder for almindelige bankkonti.
Hvor længe er pengene bundet i crowdlending?
Typisk i lånets løbetid. Nogle platforme har et andenhåndsmarked, men der er ingen garanti for, at du kan sælge, og det kan ske med rabat.
Hvordan beskattes renter fra crowdlending?
Det afhænger af din situation og af reglerne for renteindtægter og tab. Spørg SKAT eller en revisor, og gem platformens årsopgørelser.
Vil du hellere investere i noget håndgribeligt?
Hos ziegel. investerer vi i udlejningsejendomme og deler vores erfaringer åbent. Skriv dig op til nyhedsbrevet, eller kontakt os.
Vigtigt: Investering indebærer risiko, du kan tabe en del af eller hele din investering; dette er ikke personlig rådgivning. Indholdet på denne side er generel information om crowdlending. Alle regnestykker er illustrative eksempler, ikke prognoser, og historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Skat og regler afhænger af din personlige situation og kan ændre sig, så tal med en uafhængig rådgiver, din bank eller en revisor, før du træffer en investeringsbeslutning.