Rentes Renter Beregner

01 · Baggrund og relevans

Hvad er renters rente?

Renters rente (mange siger også rentes rente) er det, der sker, når afkastet bliver i investeringen og selv begynder at give afkast. Det første år får du rente af dine egne penge. Det næste år får du rente af dine egne penge plus sidste års rente. Og sådan fortsætter det.

I starten sker der ikke meget. Det er lidt som at se græs gro. Men kurven knækker opad, jo længere tid pengene står, fordi der hvert år er et større beløb at regne renter af. Derfor er tid ofte en vigtigere ingrediens end selve beløbet.

Der går en historie om, at Albert Einstein kaldte renters rente for verdens ottende vidunder. Der findes ingen sikker kilde på, at han nogensinde sagde det. Matematikken holder til gengæld fint uden en berømt afsender.

Beregneren her er lavet til at gøre mekanikken synlig. Du kan se, hvor meget af slutbeløbet der kommer fra dine egne indbetalinger, og hvor meget der kommer fra renter. Det er den forskel, der gør renters rente interessant, og den forskel, der kan skuffe, hvis renten bliver lavere end forventet.

02 · Sådan gør du

Sådan bruger du renters rente-beregneren

1. Startbeløb (kr). Det beløb, du har i dag og vil lade stå.
2. Årlig indbetaling (kr). Det, du lægger til hvert år. Sparer du 1.000 kr. op om måneden, skriver du 12.000 kr.
3. Antal år. Hvor længe pengene skal stå. Prøv både 10, 20 og 30 år og se forskellen.
4. Forventet årlig rente (%). Den rente eller det gennemsnitlige afkast, du regner med om året, efter omkostninger. Tallet i feltet er kun et udgangspunkt.

Beregneren viser tre resultater, som opdateres, mens du skriver:

• Samlet slutbeløb: hvad det hele er vokset til efter det antal år, du har valgt.
• Samlet indskud: startbeløbet plus alle de årlige indbetalinger. Det er dine egne penge.
• Samlet renteafkast: slutbeløbet minus indskuddet. Det er den del, renterne har lavet.

Sådan regner beregneren. Vi viser formlen, så du selv kan regne efter:

Slutbeløb = P · (1 + r)ⁿ + c · ((1 + r)ⁿ − 1) / r

P er startbeløbet, c den årlige indbetaling, r renten om året og n antal år. Renten tilskrives én gang om året, og hver indbetaling kommer ind ved årets udgang. Det betyder, at den sidste indbetaling ikke når at få rente. Står renten på 0 %, er slutbeløbet bare startbeløbet plus indbetalingerne.

03 · Fordele og risici

Det tager beregneren ikke højde for

Renters rente er en stærk mekanisme, men beregneren viser en pæn og jævn verden. Den rigtige er mere ujævn.

• Udsving. Beregneren bruger den samme rente hvert år. Investerer du i fx aktier eller ejendomme, svinger afkastet, og rækkefølgen af gode og dårlige år påvirker slutbeløbet.
• Rente er ikke det samme som afkast. En indlånsrente i banken er nogenlunde forudsigelig. Et forventet afkast på en investering er et gæt. Beregneren kan ikke se forskel, men det kan din pengepung.
• Skat. Afhængigt af hvor pengene står, skal der betales skat af renter og afkast, enten løbende eller når du sælger. Det er ikke trukket fra.
• Omkostninger. Gebyrer og handelsomkostninger spiser også af renters rente. Skriv derfor en rente efter omkostninger.
• Inflation. 100.000 kr. om 20 år kan købe mindre end 100.000 kr. i dag. Beregneren viser nominelle kroner.
• Tab. Du kan tabe penge på investeringer. Beregneren kan ikke vise, hvad der sker, hvis noget går galt.

Det gode er, at mekanikken virker begge veje til din fordel, når du forstår den. Små forskelle i rente, omkostninger og tid bliver til store forskelle i slutbeløbet. Det er en god grund til at kigge kritisk på gebyrer og til at starte tidligt frem for at vente på det perfekte tidspunkt.

Husk: En højere rente eller et højere forventet afkast følger i praksis med højere risiko. Beregneren viser kun regnestykket, ikke risikoen.

04 · Eksempel

Et regneeksempel med beregnerens standardtal

Tallene, der står i felterne, når du åbner siden, er et illustrativt eksempel: 100.000 kr. fra start, 12.000 kr. om året, 20 år og 7 % om året. Sådan regner beregneren:

Prøv nu at skrue på én ting ad gangen. Med 4 % i stedet for 7 % lander slutbeløbet på 576.449 kr., og renteafkastet falder til 236.449 kr. Med 0 % står du med præcis dine egne 340.000 kr. Lader du i stedet de 7 % arbejde i 30 år, bliver det til 1.894.755 kr., hvoraf 460.000 kr. er dit eget indskud.

Læg mærke til, at de sidste ti år i det sidste eksempel tilføjer mere end de første tyve år tilsammen. Det er renters rente i en nøddeskal. Husk samtidig, at alle tallene er illustrative og bygger på en fast rente, ingen kan garantere dig.

05 · FAQ

Spørgsmål og svar om renters rente

06 · Afrunding

Tid slår timing

Renters rente er ikke magi. Det er bare gentagelse. Et beløb, der får lov at stå i mange år, med en rente, der ikke bliver ædt af gebyrer, kan vokse til noget, der overrasker. Det kan også ende mindre, end du havde håbet, hvis renten skuffer. Beregneren hjælper dig med at se begge sider.

Udviklingen år for år kan du se som graf og tabel her i beregneren, når du har skrevet din mail. Investeringsberegneren bruger samme metode. Har du et konkret mål, fx en udbetaling til en bolig, så regner opsparingsberegneren baglæns og viser, hvor meget du skal spare op om måneden. Og drømmer du om at gøre arbejde valgfrit, kan du regne på det i FIRE-beregneren.

Står du og skal vælge mellem forskellige typer investeringer, er artiklen om obligationer eller aktier et godt sted at starte. Den siger mere om risiko, end en beregner kan.

Andre værktøjer og artikler

1. Investeringsberegner

   Samme regnemetode, med graf og tabel år for år.

2. Opsparingsberegner

   Hvor meget skal du spare op om måneden for at nå dit mål?

3. FIRE-beregner

   Hvornår kan afkastet af din formue betale dine udgifter?

4. Pensionsberegner

   Regn på din pensionsopsparing frem mod pensionsalderen.

5. Den store ordbog inden for ejendomsinvestering

   Ord og begreber forklaret uden fagsprog.