FIRE Beregner (Financial Independence, Retire Early)

01 · Baggrund og relevans

Hvad er FIRE, og hvorfor regne på det?

FIRE er en forkortelse for Financial Independence, Retire Early. På dansk: økonomisk uafhængighed og muligheden for at stoppe tidligt med at arbejde. Idéen kan stå på en serviet. Du sparer en stor del af din indkomst op, investerer den, og den dag afkastet af formuen kan dække dine udgifter, er arbejde noget, du vælger. Ikke noget, du skal.

Mange, der går FIRE-vejen, stopper slet ikke med at arbejde. De går ned i tid, starter noget for sig selv eller tager et år ud uden at kigge nervøst på saldoen hver morgen. Friheden er pointen. Hængekøjen er valgfri.

Hvorfor så regne på det? Fordi tallet tit overrasker. Nogle opdager, at målet er tættere på, end de troede. Andre opdager, at deres nuværende forbrug kræver en formue, de ikke når med den opsparing, de har i dag. Begge dele er rart at vide, helst før man siger sit job op.

Det store spørgsmål er: Hvor meget er nok? Svaret afhænger mindre af afkastet, end man skulle tro, og meget mere af, hvad du bruger om året. Det er præcis det, beregneren her gør synligt.

02 · Sådan gør du

Sådan bruger du FIRE-beregneren

Du udfylder seks felter. Resultatet opdaterer sig, mens du skriver.

1. Nuværende alder. Bruges kun til at regne ud, hvor gammel du er, når du rammer målet.
2. Årlig indkomst (efter skat). Det, der faktisk lander på kontoen på et år. Ikke bruttolønnen.
3. Årlige udgifter. Alt, hvad du bruger på et år: bolig, mad, transport, forsikringer, ferie, gaver og den cykel, du alligevel ender med at købe. Vær ærlig her. Det er det vigtigste tal i hele beregningen.
4. Nuværende opsparing (investeret). Penge, der allerede arbejder for dig. Friværdi i din egen bolig og pension, du ikke kan hæve endnu, hører som udgangspunkt ikke med, hvis målet er at leve af afkastet før pensionsalderen.
5. Forventet årligt afkast (%). Dit eget bud på det gennemsnitlige afkast om året, efter omkostninger. Tallet, der står i feltet, er et udgangspunkt og ikke en anbefaling.
6. Forventet inflation (%). Hvor meget priserne stiger om året.

Beregneren viser først fire mellemregninger:

• FIRE-mål er dine årlige udgifter gange 25.
• Årlig opsparing er indkomst minus udgifter.
• Opsparingsrate er opsparingen som andel af indkomsten.
• Forventet realafkast er afkastet efter inflation, regnet som (1 + afkast) / (1 + inflation) − 1. Det er lidt mere præcist end bare at trække inflationen fra afkastet.

Til sidst kommer de to tal, de fleste kommer for: År til FIRE og Alder ved FIRE. Bag dem står en klassisk formel for, hvor mange år der går, før et beløb med faste årlige indbetalinger når et mål:

n = log((Mål · r + O) / (F · r + O)) / log(1 + r)

Her er F din nuværende formue, O din årlige opsparing og r realafkastet. Beregneren antager, at du sparer det samme op hvert år målt i dagens kroner, og at opsparing og afkast lægges til én gang om året.

To specialtilfælde er værd at kende. Har du allerede mere end målet, skriver beregneren «Allerede opnået». Er din opsparing nul eller negativ, fordi udgifterne er lige så store som indkomsten eller større, skriver den «Nåes aldrig». Det er ikke ondskab, bare matematik.

03 · Fordele og risici

Hvad 4 %-reglen kan, og hvad den ikke kan

Gangetabellen med 25 kommer fra den såkaldte 4 %-regel. Den siger groft sagt, at hvis du hvert år højst hæver 4 % af formuen, er der en god chance for, at pengene holder i mange år. 4 % af 25 gange dine udgifter er præcis dine udgifter, deraf tallet. Reglen stammer fra amerikanske beregninger på historiske aktie- og obligationsafkast. Den er en tommelfingerregel og ikke en naturlov.

Det gode ved at regne på det

• Et diffust mål bliver konkret. «Jeg vil være fri» bliver til et beløb og et årstal.
• Udgifterne tæller dobbelt. Hver krone mindre i forbrug sænker målet og øger opsparingen på samme tid. Det ser du tydeligt, når du skruer på feltet.
• Det er gratis at prøve. Leg med et par scenarier, før du træffer store beslutninger.

Det, beregneren ikke ser

• Afkastet er ikke fast. Beregneren regner med det samme afkast hvert år. I virkeligheden svinger markederne, og et dårligt år lige efter, du er stoppet med at arbejde, kan gøre mere skade end et dårligt år senere.
• Skat er ikke med. Når du sælger ud af dine investeringer for at leve af dem, skal der som regel betales skat, og hvor meget afhænger af, hvor pengene står. Du skal altså reelt bruge mere end beregnerens FIRE-mål.
• Pension og offentlige ydelser er ikke med. Pensionsopsparing kan typisk først udbetales fra en bestemt alder, og folkepensionen kommer endnu senere. Beregneren skelner ikke mellem penge, du kan hæve i morgen, og penge, der er låst.
• Livet er ikke med. Børn, skilsmisse, sygdom, et tag, der skal skiftes. Dine udgifter i dag er ikke nødvendigvis dine udgifter om 20 år.
• 4 % er ikke en garanti. Reglen bygger på historiske data fra ét marked, og ingen ved, om fremtiden kommer til at ligne fortiden.

Husk: Et højere antaget afkast følger i praksis med en højere risiko. Beregneren viser regnestykket, ikke risikoen. Du kan tabe penge på investeringer.

04 · Eksempel

Et regneeksempel med beregnerens standardtal

Når du åbner siden, står der nogle tal i felterne. De handler ikke om en bestemt person. Det er et illustrativt eksempel, så beregneren har noget at regne på: 30 år, en indkomst efter skat på 400.000 kr., udgifter på 250.000 kr., 500.000 kr. investeret, 7 % i årligt afkast og 2 % i inflation.

Sænk udgifterne til 200.000 kr. og lad resten stå, og billedet ændrer sig markant. Målet falder til 5.000.000 kr., opsparingen stiger til 200.000 kr. om året, og beregneren lander på ca. 14,3 år. Sætter du i stedet afkastet ned fra 7 % til 5 % med de oprindelige udgifter, stiger ventetiden til ca. 24,4 år.

Pointen er ikke tallene i sig selv. De er illustrative og bygger på et fast afkast, som ingen kan love dig. Pointen er, hvor meget udgifterne flytter resultatet, sammenlignet med afkastet, som du alligevel ikke selv bestemmer.

05 · FAQ

Spørgsmål og svar om FIRE

06 · Afrunding

Brug tallet som kompas, ikke som facitliste

FIRE-beregneren giver dig ét tal og ét årstal. Det er nyttigt, men det er ikke en plan. Brug det til at se retningen og til at mærke efter, hvilke knapper der betyder mest for dig. For de fleste er det udgifterne og tiden, mere end afkastet.

Vil du se, hvad en fast opsparing kan vokse til år for år, så prøv investeringsberegneren. Har du et bestemt beløb, du gerne vil nå, regner opsparingsberegneren baglæns og fortæller, hvor meget du skal lægge til side hver måned. Og vil du forstå selve motoren, så er renters rente-beregneren et godt sted at starte.

Vi er selv mere til mursten end til hængekøjer, men regnestykket er det samme: Et overskud, der får lov at arbejde i mange år, kan blive til noget. Det kan også gå den anden vej, og det skal man regne med.

Andre værktøjer og artikler

1. Investeringsberegner

   Se, hvad startbeløb og årlig opsparing kan vokse til med et afkast, du selv vælger.

2. Opsparingsberegner

   Hvor meget skal du spare op om måneden for at nå et bestemt beløb?

3. Pensionsberegner

   Regn på din pensionsopsparing frem mod pensionsalderen.

4. Investering af frie midler i ejendomme

   Hvad det betyder at investere penge, du ikke skal bruge foreløbig.

5. Aktier eller udlejningsejendomme?

   To veje til en formue, og hvad du skal være klar over ved hver af dem.