Opsparingsberegner

01 · Baggrund og relevans

Hvorfor regne baglæns fra et mål?

De fleste sparer op på samme måde: Der går et fast beløb fra hver måned, og så ser man, hvad det bliver til. Det virker fint, indtil man har et konkret mål. En udbetaling til en bolig. Et års orlov. En buffer, der kan klare et nyt tag. Så er spørgsmålet ikke længere «hvad bliver det til?», men «hvad skal der til?».

Det er det spørgsmål, opsparingsberegneren svarer på. Du fortæller den, hvor meget du vil have, hvor meget du har nu, og hvor lang tid du giver dig selv. Så regner den ud, hvor meget du skal lægge til side hver måned.

Det fine ved at regne baglæns er, at det gør målet til en vane. 1 mio. kr. lyder uoverskueligt. Et månedligt beløb er noget, man kan sætte op som en fast overførsel og glemme alt om. Til gengæld viser tallet også, hvis målet er urealistisk med den tid, du har. Det er bedre at opdage nu end om ti år.

02 · Sådan gør du

Sådan bruger du opsparingsberegneren

1. Målbeløb (kr). Det beløb, du vil have stående, når tiden er gået.
2. Nuværende opsparing (kr). Det, du allerede har, og som skal indgå i målet.
3. År til opsparing. Hvor mange år du giver dig selv.
4. Forventet årligt afkast (%). Dit bud på det gennemsnitlige afkast om året, efter omkostninger. Står pengene på en almindelig konto, er det renten. Står de i investeringer, er det et gæt. Tallet i feltet er kun et udgangspunkt.

Beregneren viser fire tal:

• Månedlig opsparing påkrævet: det beløb, du skal spare op hver måned.
• Samlet slutværdi: dit mål. Har du allerede nok, viser den i stedet, hvad din nuværende opsparing vokser til af sig selv.
• Heraf samlet indskud: din nuværende opsparing plus alle de månedlige indbetalinger.
• Heraf samlet afkast: resten, altså det, afkastet har bidraget med.

Sådan regner beregneren. Det årlige afkast deles med 12 til en månedlig rente, og antallet af år ganges med 12 til et antal måneder. Derefter bruger den den klassiske formel for en fast månedlig ydelse:

Månedlig opsparing = (Mål − F · (1 + r)ⁿ) / (((1 + r)ⁿ − 1) / r)

F er din nuværende opsparing, r den månedlige rente og n antal måneder. Indbetalingerne antages at ske sidst i hver måned. Står afkastet på 0 %, deler den bare det manglende beløb ud på antal måneder.

En lille, ærlig detalje: Fordi afkastet deles med 12 og tilskrives hver måned, svarer fx 6 % i feltet til lidt mere end 6 % om året i praksis, nemlig ca. 6,17 %. Forskellen er lille, men den trækker resultatet en smule i din favør.

03 · Fordele og risici

Det kan beregneren, og det kan den ikke

Det kan den

• Gøre et mål konkret. Et stort beløb bliver til en månedlig overførsel, du kan forholde dig til.
• Vise, hvad tid er værd. Prøv at give dig selv fem år mere og se, hvor meget lavere det månedlige beløb bliver.
• Vise, hvor meget afkastet betyder. Sæt afkastet til 0 % og se, hvad du skal spare op, hvis pengene bare står stille.

Det kan den ikke

• Forudsige afkastet. Beregneren regner med det samme afkast hver måned i hele perioden. I virkeligheden svinger det, og et dårligt år tæt på dit mål kan betyde, at du ikke når det til tiden.
• Trække skat og omkostninger fra. Afhængigt af hvor pengene står, skal der betales skat af afkastet. Skriv derfor et afkast efter omkostninger, og regn med lidt luft.
• Regne med inflation. Et mål på 1 mio. kr. om 20 år er ikke det samme som 1 mio. kr. i dag. Vil du have samme købekraft, skal målet være højere.
• Vurdere din risiko. Har du brug for pengene på en bestemt dato, er det et argument for at være forsigtig med, hvor pengene står, især de sidste år.

Husk: Et højere antaget afkast giver et lavere månedligt beløb i beregneren, men følger i praksis med en højere risiko. Du kan tabe penge på investeringer.

04 · Eksempel

Et regneeksempel med beregnerens standardtal

Tallene i felterne, når du åbner siden, er et illustrativt eksempel: et mål på 1.000.000 kr., 50.000 kr. sparet op i forvejen, 20 år og 6 % om året.

Sæt afkastet til 0 %, og det månedlige beløb stiger til 3.958 kr. Det er prisen for at lade pengene stå stille. Giver du dig selv 10 år i stedet for 20 med 6 % om året, skal du lægge 5.547 kr. til side om måneden.

Lige så vigtigt: I eksemplet kommer lidt over halvdelen af målet fra afkastet. Det er en antagelse, ikke en garanti. Bliver afkastet lavere, når du ikke målet med 1.806 kr. om måneden. Brug derfor gerne et forsigtigt afkast, hvis målet er vigtigt for dig.

05 · FAQ

Spørgsmål og svar om opsparing

06 · Afrunding

Et mål bliver til en overførsel

Det bedste, du kan gøre efter at have brugt beregneren, er ret kedeligt: Sæt en fast overførsel op, der går dagen efter lønnen. Så skal du ikke tage stilling hver måned, og målet passer sig selv. Tjek tallene igen en gang om året, og ret beløbet til, hvis afkastet eller dit mål har ændret sig.

Vil du se den anden vej rundt, altså hvad et fast beløb kan blive til, så brug renters rente-beregneren eller investeringsberegneren. Er dit mål at gøre arbejde valgfrit, kan du regne på det i FIRE-beregneren.

Og har du allerede et beløb sparet op og overvejer at investere det, har vi skrevet om, hvad man kan gøre med fx 50.000 kr. eller 100.000 kr.

Andre værktøjer og artikler

1. Renters rente-beregner

   Se, hvad et startbeløb og en årlig indbetaling kan vokse til.

2. Investeringsberegner

   Samme spørgsmål med graf og tabel år for år.

3. FIRE-beregner

   Hvornår kan afkastet af din formue betale dine udgifter?

4. Investering 25.000 kr.

   Hvad kan man gøre med et mindre beløb?

5. Aktieinvestering for begyndere

   Hvis opsparingen skal arbejde i aktier.