Brandbook
Hvad er ziegel.?
Vi er en lille virksomhed, som investerer i ejendomme og dokumenterer processen fra A-Å.
Vision:
Vi vil gøre det nemt og tilgængeligt for alle danskere at forstå og investere i ejendomme.
Mission:
Vi arbejder for at skabe gennemsigtighed, fællesskab og tilgængelige løsninger inden for ejendomsinvestering. Gennem uddannelse, partnerskaber og innovative investeringsmodeller giver vi alle danskere muligheden for at realisere deres investeringsdrømme – uanset erfaring eller kapital.
Podcast:
Velkommen til Ziegel – en podcast om ejendomsinvestering, fortalt af Andreas og Thomas, to passionerede amatørinvestorer. Her deler vi ærligt og uden filter vores rejse gennem investeringer i udlejningsejendomme – fra de store sejre til de lærerige fejltrin. Vi inviterer dig med ind i maskinrummet, hvor du får indblik, inspiration og konkrete tips til selv at tage skridtet ind i ejendomsverdenen. God lytning!
Meta-description:
Vi ELSKER ejendomsinvestering og vil gøre det tilgængeligt for alle danskere. Lær mere om investering i udlejningsejendomme, få tips, indsigt og adgang til spændende investeringsmuligheder – uanset din erfaring eller kapital.
Om os tekst:
Ejendomsinvestering lyder som noget for de få – dem med store formuer og lange eksamensbeviser. Men det nægter vi at acceptere.
Derfor startede vi Ziegel.
Ziegel er dit vidensunivers om ejendomsinvestering. Vi skærer igennem snakken om komplicerede regler og uoverskuelige kapitalbehov og giver dig det, du virkelig har brug for: ærlig, konkret og brugbar viden. Vi tror på, at alle kan lære at forstå og navigere i ejendomsmarkedet – og at den bedste måde at gøre det på er ved at dele vores egne erfaringer, både når det går godt, og når vi træder ved siden af.
Hos Ziegel handler det ikke om at sælge en drøm. Det handler om at klæde dig på til selv at tage styringen. Vi brænder for at gøre ejendomsinvestering til noget, der er tilgængeligt for almindelige mennesker – uden for mange dikkedarer.
Så hvis du vil lære mere, blive inspireret og måske en dag selv tage springet, så er du landet det rigtige sted. Velkommen til Ziegel – stedet, hvor ejendomsinvestering bliver til at forstå for alle.
Værdier:
Transparens
Sårbarhed
Begejstring
Tone of voice:
Forståeligt. Talesprog. Humor.
Farver & font:
Blå #1647FB
Lyserød #FAE3EB
Grå #F7F9FE
Font: Inter
Instagram:
Graphite – tryllestav ude til højre








